Mit navn er Cecilie Mackeprang, og jeg er personlig stylist, personlig shopper og garderobeekspert med mere end 20 års erfaring i modebranchen.
Jeg hjælper kvinder i hele Danmark med garderobetjek, personlig shopping og styling, så de får en garderobe, der passer til deres hverdag, personlighed, figur og livsstil.
Jeg er uddannet tekstil- og beklædningshåndværker med speciale i design og har gennem årene arbejdet med mode, styling og visuel merchandising for blandt andet Bestseller, Envii og Samsøe Samsøe. Senest har jeg arbejdet som Personlig Shopper hos Magasin, hvor jeg hver dag hjalp kvinder med at finde den rette stil og skabe en garderobe, der fungerede i praksis.
Privat bor jeg i Marslev på Fyn sammen med min familie. Jeg er mor til to skønne børn, og når jeg ikke hjælper mine kunder, nyder jeg familielivet. Jeg elsker at være mor! Måske er det netop derfor, jeg brænder så meget for at skabe garderober, der fungerer i virkeligheden. De fleste af os har travlt, og tøj skal gøre hverdagen nemmere – ikke mere besværlig.
Mit mål er ikke at få dig til at købe en masse nyt. Tværtimod. Et garderobetjek handler om at få overblik over det tøj, du allerede ejer, skabe nye kombinationer og finde de snit, farver og pasformer, der klæder dig bedst. Hvis der mangler noget, fortsætter vi med personlig shopping, hvor vi investerer i de styles, der giver mest værdi i din garderobe.
Jeg tror på, at den bedste garderobe er den, der bliver brugt. Derfor er mine stylingforløb altid personlige, ærlige og tilpasset dig – uanset om du ønsker et garderobetjek, personlig shopping eller hjælp til at finde din personlige stil.
Jeg glæder mig til at hjælpe dig med at få en garderobe, der gør det nemmere at klæde dig på – og som giver dig selvtillid hver eneste dag.
Giv mig altid et kald, hvis du syntes det er svært at vælge hvor du skal starte.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Simpelthen de bedste 3 timer længe! Jeg har fået et kæmpe selvtillidsboost og synes det er så fedt at tage tøj på om morgenen nu. 😍 Min kæreste sagde til mig i dag, efter jeg havde et af mine nye "outfits" på, at jeg strålede. ☀️ Det var en helt vild oplevelse at sammensætte nye ting og tage det på og på den måde se hvilken stil der passede til mig. Nu ved jeg også fremover, hvilken følelse jeg skal have når jeg prøver/køber nyt tøj.
Tak for at hjælpe mig med at finde mig selv igen (i en ny og forbedret udgave) 😍
Victoria Normann
Garderobetjek
Du har givet mig nogle rigtig gode tips og tricks til hvordan jeg kan bruge mit tøj og style det - og især med tøjstykker der ellers bare hænger i skabet og bliver "gemt" til festlige begivenheder. Du har også udfordret mig på den gode måde - og det er fedt, for kan mærke at det allerede har rykket mig i måden at tænke mit tøj og min stil på. De der chinos har jeg ikke kunne slippe! Så sådan et par skal jeg have! 😁
Så det glæder jeg mig rigtig meget til at komme i gang med dine tips, tricks og tøjsammensætninger. Jeg har selvfølgelig allerede brugt nogle af dem, især de "nemme" her i barselsboblen!
Fyn.
Maj 2025
Garderobetjek
Hvis du går og overvejer at få hjælp til din stil og garderobe, kan jeg kun give Cecilie mine varmeste anbefalinger.
Cecilie er en glad, smilende og positiv person – lige til, som kun en fynbo kan være. Hun er helt nede på jorden, nem at være sammen med og skaber en afslappet stemning med masser af smil og grin.
Det, der imponerede mig mest, var, at hun ikke bare fokuserede på at købe nyt. Hun tager udgangspunkt i det tøj, man allerede har i garderoben, finder skjulte muligheder og supplerer derefter med få, velvalgte køb, så det hele passer sammen og giver mening.
Man kan tydeligt mærke, at hun brænder for det, hun laver, og at hun oprigtigt glæder sig over at hjælpe andre med at finde en stil, de føler sig godt tilpas i. De billeder og råd, jeg fik med hjem om, hvordan jeg kan sammensætte mit tøj, bruger jeg flere gange om ugen.
For mig har forløbet ikke kun handlet om tøj, men også om at få mere selvtillid i det, jeg har på. Jeg føler mig godt tilpas i min nye stil, og det er uden tvivl noget af det bedste, jeg har taget med mig.
Tusind tak for hjælpen, inspirationen og en rigtig god dag, Cecilie. Jeg kan varmt anbefale dig til alle, der ønsker professionel, ærlig og jordnær hjælp til deres personlige stil.
⭐⭐⭐⭐⭐
— Lars
02.07.2026
Lars Sørensen
Garderobetjek og Personligshopping
Hermed en varm anbefaling❤️
Jeg glædede mig meget til at få besøg af Cecilie, som skulle hjælpe mig med min garderobe.
Vi skulle blive klogere på min stil og ikke mindst min “ikke-stil”. Jeg havde store forventninger og jeg må sige at de blev indfriet og mere til. 🤩Jeg føler mig mere stilsikker nu og vi fandt ud af, at jeg faktisk havde et ok fundament i min garderobe at bygge videre på.
Cecilie var god til at se hvad der klædte mig og inspirererede mig til, hvad jeg kunne kombinere af de styles jeg havde i forvejen. - Det er både godt for pengepungen og miljøet. 😉
Et par dage efter besøget, har jeg fik et flot dokument med billeder og “huske-regler”, som jeg nemt kan genbesøge, hvis jeg igen mangler inspiration eller måske et selvtillidsboost. 😀I dokumentet står alt det vi talte om og også en liste over de fremtidige køb, som jeg med fordel kan gøre. - Så jeg er ret overbevist om, at det nu er slut med fejlkøb.
Jeg giver hermed PS Cecilie min varmeste anbefaling! 😊
❤️ kh Helle
Helle
Garderobetjek
Det er nu over et halvt år siden, og jeg vil egentlig bare sende en stor portion ros din vej, som du frit må bruge som omtale for din biks. Du fortjener virkelig alle de kunder, du kan få!
Da jeg bestilte et garderobetjek med personlig shopping hos dig for over ½ år siden, var det, fordi jeg havde brug for mere overskud i hverdagen. Jeg ville slippe for morgenbøvlet med at finde det rette outfit og i stedet føle mig sikker i mine valg, når jeg gik ud ad døren.
Og den mission er virkelig lykkes.
I dag vågner jeg og føler mig inspireret af min garderobe. Jeg elsker at eksperimentere med nye sammensætninger, og det bedste er, at jeg ikke har købt noget nyt siden dit besøg, men stadig kan skabe masser af nye looks.
Jeg får også utrolig mange komplimenter for mine outfits, både på arbejde og blandt venner. Jeg er især glad for den balance, du lærte mig, mellem det “corporate” og det personlige, hvor jeg stadig kan vise min ungdommelige stil, fx med blonde leggins under en nederdel eller festtoppen under jakkesættet.
Og ja, jeg husker stadig dit chok over, hvor mange høje sko jeg havde stående uden at bruge dem. Det har ændret sig markant. Faktisk har jeg i en længere periode droppet sneakers helt og går nu i høje sko hver dag.
Min (mere voksne) garderobe har også haft en afledt effekt. Jeg fremstår mere professionel og moden over for mine samarbejdspartnere på arbejde, fordi jeg hviler i det tøj, jeg har på.
Samlet set har det ikke bare været pengene værd, fordi jeg undgår fejlkøb (og faktisk ikke behøver nyt tøj lige foreløbig), men også fordi jeg har fået mere selvtillid og en stærkere, mere moden fremtoning. Så tak for alt din hjælp!
Du har min største anbefaling. Hos dig får man både mere overskud og selvtillid i hverdagen, rent win-win.
Og så var du også en helt vidunderlig person at tilbringe en eftermiddag med ❤
Amanda
30.06.2026
Amanda Seebach
Garderobetjek og Personligshopping
Tusind tak for dit skønne væsen, og dine fantastiske tips og tricks til at genopdage skattene i min egen garderobe! Det føltes så utrolig naturligt at være i dit selskab! Jeg følte mig set og forstået i, ikke at søge efter en specifik stil, men istedet gerne vil eksperimentere og lege med stilarter, med lag, med nyt og gammelt. Jeg startede allerede dagen efter med et sæt inspireret af dig, og jeg kan fornemme, at det godt kan gå hen og blive et yndlingssæt😊
Pernille
KBH - 02.07.2026
Pernille
Garderobetjek
Jeg vil gerne give Cecilie min varmeste anbefaling. Hun er et menneske, der virkelig ser dig – som person. Hun lytter, udfordrer og inspirerer.
For mig var det en øjenåbner at gennemgå min garderobe med hende. Hun kunne se muligheder, jeg aldrig selv havde tænkt over, og det har ført til en helt ny måde at bruge mit tøj på. Det er ikke længere tøjet, der bærer mig – nu er det mig, der bærer tøjet. Min stil er blevet mere feminin, og jeg har pludselig fået mere form og karakter i mit udtryk.
Efter garderobegennemgangen var vi ude at shoppe – og her blev det virkelig tydeligt, hvor dygtig Cecilie er som personlig shopper. Hun har en skarp sans for snit, farver og detaljer og kunne med det samme spotte, hvad der ville klæde mig – og hvad der ikke ville. Hun fandt præcis de styles, der passede til både min krop og min personlighed, og hjalp med at sammensætte det hele på en måde, der føltes naturlig og brugbar i min hverdag.
Det er vildt, hvor meget små ting kan ændre. Mit bedste råd til dig, der måske også føler, at der mangler et eller andet i din stil – uden helt at kunne sætte ord på det – tag en snak med Cecilie. Du vil ikke fortryde det.
Og én ting tager jeg med mig for livet: Smøg ærmerne op. Det gør en større forskel, end man lige tror 😉
Tak igen for din tid og for en professionel og behagelig proces 😊
Bedste hilsner
Josefine
Århus - 07.06.2025
Josefine Vallentin
Garderobetjek kombineret med personligshopping
"Da Cecilie mødte op, kunne jeg fortælle, at jeg ikke rigtig havde noget tøj, der kunne bruges. Da Cecilie forlod mit hjem, havde jeg pludselig en garderobe fyldt med muligheder og sammensætninger – til alle lejligheder. Efterfølgende modtog jeg en fyldestgørende beskrivelse med fotos, som jeg ofte kikker i og stadig bliver inspireret af.Cecilie har en energisk og positiv attitude og er super dygtig til at aflæse livsstil og behov. Hvis du gerne vil udvise bæredygtighed – også i forhold til din garderobe, så book Cecilie og bliv inspireret til en langtidsholdbar garderobe."
Hanne Blomstrøm
2 timers Personlig Shopping
Kan kun give mine varmeste anbefalinger 😊Ren selvforkælelse og kæmpe hjælp, når man er gået fuldstændigt i stå med sin garderobe.
Er ens gode kropsfølelse helt i kælderen (læs: er vægten igen steget, og er du træt af, at vente med at købe tøj indtil du engang….måske…har tabt dig igen), så er det muligt at tage fra shoppingdagen med ny energi og et selvtillidsboost.
Cecilie har en særlig evne til at spotte kundens behov på meget kort tid, og på helt jordnær og afslappet måde, giver hun tips til, hvad der klæder dig, hvad du med fordel kan fremhæve. Men hele tiden med respekt for ens egne ønsker. Jeg følte mig på intet tidspunkt overtalt til at købe noget, hun syntes var pænt til mig, hvis jeg ikke selv syntes det. Og jeg fandt alt jeg havde brug for i den fedeste genbrugsbutik for kvinder i Odense, kæmpe udvalg af både tøj, sko og tasker. Fik en helt ny garderobe for et overskueligt beløb og hver en krone til Cecilie var givet godt ud.
Tak….bare tak!
Trine Heim
Teamsmøde + Personligshopping
Jeg skal love for, at jeg fik inspiration. Cecilie formåede med sin direkte og åbne tilgang at åbne for et langt større udvalg og muligheder. Jeg fik hjælp til at få afklaret min tøjstil i langt højere grad. Det har ført til langt færre fejlkøb og at jeg idag grundlæggende køber mindre, men bedre tøj, der passer med det eksisterende. Jeg kan kun give Cecilie mine varmeste anbefalinger.
Ole Mathorne
2 timers Personlig Shopping
Jeg ville bare lige sige tak for en mega fed dag og oplevelse.
Det var virkelig fedt at få noget ny inspiration og ikke mindst idéer til nye stil elementer til min garderobe. Jeg har fået virkelig meget ud af det. Og dejligt at blive udfordret på både stil og pasform. Også selvom jeg måske kunne ikke var heeelt så modig alligevel. 😅
Jeg har nu fået ryddet lidt ud i noget af alt det gamle, så der nu er plads til noget nyt.
Og bare super fed energi du kom med, det var virkelig fedt.
Så tusind tak for det. 😊
Jacob Lillevang
Garderobetjek kombineret med Personligshopping
Kære Cecilie
Jeg bliver simpelthen nødt til at sende dig en kæmpe tak! ❤️
Jeg har aldrig i mit liv prøvet så meget tøj på på én dag 😉 Det har været både sjovt, en kæmpe øjenåbner, lærerigt og hårdt – på den helt fede måde!
Det er virkelig gået op for mig, hvor meget det betyder, når tøjet sidder rigtigt, og når man tør prøve noget nyt. Du har virkelig udfordret mig på den gode måde og givet mig nogle helt nye øjne på mit eget klædeskab.
Og det bedste af det hele: Da min mand så mig i morges, var hans første reaktion: “Hold da op, du er smart – det ser virkelig godt ud!” 😍
Selv på mit arbejde har jeg allerede fået flere kommentarer på, at jeg ser godt ud. Så jeg må sige, at resultatet vist ikke kun er noget, jeg selv kan se 😉
Så tusind, tusind tak for din tid, din energi, din ærlighed og for at gøre hele processen både sjov og inspirerende. Det har virkelig været en oplevelse, og jeg er så glad for, at jeg gjorde det!
Kæmpe tak til dig ❤️
De bedste hilsner
Anja fra Amager
Anja fra Amager
Kombineret garderetjek og shopping
Hver gang jeg skulle noget, så prøvede jeg ALT tøj, bare for at finde ingenting, som jeg synes passede eller var flot. Det fik du hurtigt lavet om.
Jeg har masser af tøj, som jeg nu igen er glad for, og har lyst til at tage på hver dag. Det skal bare sættes anderledes sammen og jeg skal turde stå ved min stil og mine farver. Meget skulle væk, så det rent faktisk er muligt at se, hvad der hænger i skabet.
Cecilie, du er utrolig imødekommende og sød. Og du fik løftet min selvtillid frem igen med dine måde at være på i en -for mig- lidt sårbar situation. Og fordi du er så mega dygtig til dit arbejde, og til at give de rigtige skub.
Jeg fortryder kun, at jeg ikke gjorde det for længe siden. ♥️
Gitte Chor
Garderobetjek + Personlig shopping
Tusind tak for din skønne energi og for den kæmpe hjælp til at finde den gamle version af mig frem igen – hende har jeg virkelig savnet. Du har sat gang i en fantastisk proces hos mig. Nu er der bestilt nye briller med mere kant, jeg er startet i et sundt diætistforløb, og jeg har været forbi Simone, din dygtige frisør. (Colour Lounge)
Det eneste vi mangler nu, er vores tur i second hand-butikkerne i Odense – det glæder jeg mig sådan til. Og pengene skal nok komme, når jeg ikke længere laver fejlkøb, haha.
Tak for dig- det var en fest at have dig på besøg🎉
15.01.2026
Lis
Garderobetjek og Personligshopping
Jeg har haft fornøjelsen af Cecilie et par gange, men alligevel er jeg lidt nervøs forud for vores shopping. Jeg føler mig sårbar, pinlig berørt over at en kvinde i 40'erne ikke kan finde ud af at købe tøj - eller sætte det sammen, og også lidt bekymret for, om hun mon kan finde noget til lige præcis mig? Jeg har ikke behov for en masse mode, men mangler helt basis ting. Efter et forløb med stress-sygdom og lidt vægtøgning, har jeg vænnet mig til at gå i mit gamle graviditetstøj og gerne i beige, så jeg kan forsvinde helt væk i mængden - ej hvor er jeg kedelig.
Efter få sekunder med Cecilie er mine følelser gjort til skamme. Cecilie møder en lige der, hvor man er. Hun snakker, hun lytter, hun ser - hun er bare nærværende. Hun forstod med det samme mine behov, og med respekt for mig og mine ønsker, gav hun mig små forsigtige skub ud af min comfort-zone. Det angstprovokerende prøverum blev gjort til et trygt og hyggeligt sted, fordi hun var lige der. De ting hun fandt, er jeg overbevist om jeg aldrig selv ville have fundet, og jeg står nu med en hel masse lækre ting, jeg ikke kan vente med at bruge - bare man kunne tage det hele på, på en gang!
Efter min shopping med Cecilie er jeg blevet helt inspireret til at "gå i min egen garderobe". Med Cecilies råd og vejledning har jeg set på mit tøj med nye øjne. Jeg blander gammelt og nyt - "kedeligt" og "flot", med Cecilies ord i baghovedet, og pludselig har jeg faktisk en ret alsidig garderobe.
Jeg under alle nogle timer med Cecilie.
Vi ses helt sikkert igen.
Anne, Odense.
09.05.2025
Anne K
Personligshopping
Det har virkelig været dejligt at få skabt et bedre overblik i garderoben. Jeg har suppleret med lidt mere siden hen og noget mere er også sorteret fra. To af de sæt vi sammensatte, havde jeg på efterfølgende til hhv. jule og- fødselsdags arrangement. Begge gange fik jeg mange komplimenter over tøjet og begge gange, blev jeg spurgt, om det var nyt (hvilket det bestemt ikke er 🙂).
Jeg er siden dit besøg, blevet sygemeldt fra mit arbejde. Det er virkelig fedt at kunne trække i et outfit, der spiller, de dage jeg skal ud af døren. Det udviser (syntes jeg) et overskud, som ikke er der alle dage.
Ydermere er det lækkert ikke at lade sig friste af det gode tilbud eller fordi farven er flot på et stykke tøj. Det er fedt nu at vide hvilke farver og snit jeg skal gå efter, og hvilke jeg skal undgå.
Lea
Fyn, 06.05.2025
Garderobetjek
Cecilies måde at være på, er fantastisk! Som med-kvinde der ser en anden kvinde og hendes potentiale. 2 timer er lige tilpas. Der er meget at lære og tage ind, så det er bare godt, at hun flere gange huskede mig på, at det også ville komme på skrift efter garderobetjekket, så jeg kunne slappe af og nyde oplevelsen.
Mie Kristin Pedersen
2 timers Garderobetjek
Jeg havde nogle fantastiske timer sammen med Cecilie, hvor vi fandt ud af, at jeg havde virkelig meget tøj i mit klædeskab, som jeg aldrig brugte, men sammen med Cecilie fik vi lavet nogle fede styles og sammensætninger som jeg aldrig havde drømt om.
Trine Egsgård Køhn
2 timers Garderobetjek
Jeg har længe drømt om at få fyldt min garderobe op efter nogle år med graviditeter og små børn, men jeg havde brug for hjælp. Så jeg bookede Cecilie i tre timer, hvor vi tog i Butik Karma. Det er den bedste beslutning jeg længe har taget.
Cecilie er virkelig dygtig, samt meget sød og behagelig. Hun fandt meget forskelligt tøj jeg kunne prøve, samtidig med at hun viste mig hvordan jeg kunne style det. Det gav mig et kæmpe selvtillidsboost at få vist hvordan tøjet kan sidde godt på mig, og det var sjovt at prøve nogle ting jeg normalt ikke selv ville gå efter.
Jeg fik købt rigtig mange fine ting som jeg kan style på kryds og tværs, og nu er det blevet sjovt at gå i klædeskabet derhjemme."
Anna Vitting
3 timers Personlig shopping